Troldskoven ligger mellem Tejn og Gudhjem, ca. 1,3 km efter Tejn.
På de gamle strandvolde i Troldskoven, findes der en skibssætning
og rester fra jernalderen(0 - 800 e. Kr.) .
I dag er de tre bautastene de eneste spor , der ses , af gravpladsen.
På gravpladsen har der været mange flere bautasten.
De er imidlertid blevet brugt til bl.a. vejbygning.
Gravpladsen blev undersøgt i 1890.
Den gang udgravede man en halv snes grave, men fandt kun enkelte brændte ben. Tidligere skal der dog være fundet et skelet med et jernsværd.
Skibssætningen er aldrig blevet undersøgt, så dens nøjagtige alder kendes ikke. Tidligere indgik skibssætningen i et sten gærde , men er nu frilagt og restaureret.