Historie, Kunst og kultur på Bornholm

Bornholmske Sproget



Indtil år 1050 talte man i Norden et sprog, fællesnordisk, men efter vikingetiden isoleredes store områder ved statsdannelser, og nationalsprogene opstod.
Inden for disse udvikledes dialekter, idet f.eks. i Danmark den administrative inddeling i tre lande Skåne med Bornholm, Øerne og Jylland - Fyn bevirkede en spaltning af folkesproget i østdansk, ømål og jysk.

Grænsen til Sverige gik nord for Skåne, Halland og Blekinge, hvorfor disse egne også sprogligt kom til at høre med til Danmark.

01.jpg

I middelalderen fortsatte den videre spaltning i dialekter på grund af isolering og særudviklinger inden for de forskellige dialektområder, er fortsat op til vor tid, hvor det bornholmske imidlertid nu er på tilbagetog, også hos de fastboende, de fødte. ,I mange år har disse på en måde været tosprogede, nemlig så længe, der har været skolegang på øen, og de lærte at læse og skrive dansk. »Førte« embedsmænd talte dansk og bornholmske lærere afløstes delvis af lærere »ovenfra«, som ikke tolererede, at børnene talte bornholmsk i timerne! Tiltagende samkvem udenøs, først radio og senere fjernsyn og stadig forbedrede rejsemuligheder gjorde det efterhånden indlysende for bomholmerne, at det har sine fordele at kunne kommunikere med landsmænd gennem et mere alment forståeligt medium end en særpræget lokal dialekt.

Resultatet er, at bornholmsk gradvis har veget pladsen for en form for regionalsprog eller provins - dansk hvor specielle ord og ordformer opgives til fordel for de fællesdanske og de mest særprægede bornholmske lyde langsomt forsvinder.

Det mest karakteristiske for dialekten, tonegangen eller talemelodien, vil dog først sent lade sig udrydde, fordi der her er tale om noget ubevidst, som kun fremmede lægger mærke til, medens den talende bornholmer selv ikke er opmærksom på det.




 Brændesgårdshaven  Christiansøfarten  GALLERI KLEJN Simons
Bornholmsk Ordbog giver adgang til bornholmske glossarer
28.03.2024 - Dagens vittighed: Når man elsker, tvivler man ofte på det, man tror mest på.


li nu 176 besøger online.